Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel fra That Red House Soapberries, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

Hvilket valg tager du?

Blog

Hvilket valg tager du?

Camilla Lendal Schulze

Photo by Ryan McVay/Photodisc / Getty Images

Hos Bleschu vil vi gerne gøre det nemt for dig at vælge bæredygtigt. Det vil vi, fordi vi tror på at den eneste måde, vi kan vende udviklingen på, er ved at tage stilling, og handle på vores idealer. Derfor researcher vi vores produkter grundigt, så vi er sikre på at de er produceret med mindst mulig miljøbelastning, fair arbejdsforhold, holder en høj kvalitet og kan genbruges eller komposteres uden at udlede skadelige stoffer.

De valg du tager, hver gang du køber ind, er med til at påvirke verden. Af og til kan det være svært at tro på at dine indkøb og vaner har den store effekt, når man blot er et enkelt menneske ud af de cirka 7,5 milliarder, der nu bebor vores klode.

Du kan dog påvirke mere end du tror.

Du kan også påvirke din omgangskreds. Utroligt mange af vores valg er baseret på vaner og hvordan vi plejer at gøre. Vi køber den billigste version i supermarkedet, fordi vi har lært at man skal være økonomisk (og det skal man også), men vi ved egentlig ikke hvad det er vi køber. Opvaskebørsten til 5,95 af plastik indeholder ingen oplysninger om hvilken plast den er lavet af, og om det er noget vi vil have i vores køkken. Du skal også være en ualmindelig aktiv forbruger for at finde ud af hvor den er produceret, og af hvem, og hvor stort miljøaftryk den egentlig sætter på verden. Men hænger der kun opvaskebørster af plast, kan det være svært at vide, at der faktisk findes et alternativ.

Vælger du noget andet, kan du rykke lidt ved 'det man plejer at gøre'. Stiller din omgangskreds spørgsmål til dine valg, kan du forklare hvorfor du vælger miljøvenligt og vise at det bæredygtige valg både er tilgængeligt. Ofte handler spørgsmålene ikke så meget om kritik, som interesse, og så længe bæredygtige valg ikke ligger øverst på supermarkedets hylder, må inspirationen til et mere miljøvenligt valg komme andre steder fra. Der kan dine bæredygtige valg være med til skabe inspiration og forbilleder.

Når du stiller krav om bæredygtighed, kan du påvirke butikkerne du handler hos. Ved at spørge hvordan en vare er produceret, hvordan den påvirker miljøet, eller bare bede om at få din drink uden sugerør, kan du være med til at skabe en ændring, hvor tøjbutikken næste gang vælge en kollektion, der er produceret under fair forhold, eller baren holder op med at servere alle drinks med sugerør. Jo flere, der stiller krav, jo større bliver vores påvirkning – og effekten af vores handlinger. Derfor er det vigtigt at flest muligt er med, og derfor er dit valg og dine handlinger også vigtige.

Jo flere, der stiller krav, jo større bliver vores påvirkning – og effekten af vores handlinger. Derfor er det vigtigt at flest muligt er med.

Ingenting er billigt – spørgsmålet er hvem der betaler

At vælge miljøvenligt drejer sig om at handle på sine værdier og sin ideologi – og leve i overensstemmelse med det liv, du drømmer om. Derfor er det vigtigt at vi alle sammen tager de miljøvenlige valg vi har mulighed for.

Desværre har alle ikke mulighed for at  vælge bæredygtigt. Derfor er det endnu vigtiere, at dem, der har muligheden, griber den.

Har man muligheden for at prioritere sine indkøb, er det billigste produkt ikke altid pengene værd. Måske er prisen for det billigste produkt er lav, men der er stort set altid nogle andre, der betaler en høj pris, for at vi kan få opvaskebørster til en femmer, og tøj så billigt at man ikke behøver at overveje om man nu også behøver det.

Vi ved godt hvorfor en burhøne er billig. Det er hønen og miljøet, der betaler i første omgang. Vi ved også godt hvorfor meget tøj er billigt. Det er dem, der syr tøjet, og miljøet, der betaler prisen.

Hos Bleschu sætter vi barren højt. Vi vil også have bæredygtige hverdagsprodukter, der er miljøvenlige i hele deres livsforløb fra de anvendte ressourcer til produktet er slidt op. Desuden vil vi også have at de mennesker, der har lavet vores produkter, får en løn de kan leve af, og ordentlige arbejdsforhold.

Endeligt vil vi have at varerne skal holde en høj kvalitet. Det er nemlig heller ikke særlig holdbart at producere varer, der skal erstattes efter et kort tid i brug – selvom varen er produceret miljøvenligt og med lavt ressourcespil, kan man ikke undgå at der nødvendigvis må anvendes ressourcer til at producere nyt. Derfor er de langt mere miljøvenligt at købe et kvalitetsprodukt, der holder længe, og ikke skal udskiftes så ofte.

Det betyder også at vi ikke kan konkurrere på prisen med de billigste produkter på laveste hylde. Til gengæld kan vi levere en vare, hvor du ikke skal bekymre dig om den er miljøvenlig, hvem der har lavet den, eller om den efterlader ubehagelige kemikalierester i dit hjem eller i naturen. Vi vil gerne gøre de varer tilgængelige for flest mulig, og derfor holder vi en rimelig pris på vores varer. Vi bestiller også hjem efter ordre, i stedet for at have et kæmpe varelager. Det vil også sige at vores varer ikke er prissat til at kunne blive sat til udsalg til halv pris, men til gengæld holder en rimelig pris året rundt.

Start med vores lille guide her

Start med vores lille guide her