Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel fra That Red House Soapberries, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

Blog

Bæredygtig mode til Fashion Revolution Week

nina teisen

Uge 17 er Fashion Revolution Week, og selv om Bleschu ikke beskæftiger sig med tøj (endnu!) synes vi det er en vigtig sag. For fire år siden, d. 24. april 2013, døde 1133 mennesker i Rana Plaza-ulykken, da en ni-etages fabriksbygning styrtede sammen og begravede mange tusinde tekstilarbejdere i Dhaka, Bangladesh. Fashion Revolution opstod som en reaktion på ulykken, og arbejder for at øge kendskabet til de dårlige arbejdsforhold for mange tekstilarbejdere i modeindustrien.

Ved at sige nej til tøj produceret under dårlige forhold, med dårlige materialer, kan du også påvirke  modeindustrien. Stil krav til dit næste tøjkøb!

Du kan være med til at gøre virksomheder opmærksomme på forbrugernes krav til ordentlige arbejdsforhold. Deltag i Fashion Revolutions kampagne på sociale medier med en selfie med #dittøjmærke og #whomademyclothes? Du kan læse mere på Fashion Revolutions site

#H&M #whomademyclothes? Camilla vil gerne vide hvem, der har lavet hendes tøj.

#H&M #whomademyclothes? Camilla vil gerne vide hvem, der har lavet hendes tøj.

De reelle omkostninger ved fast fashion er store. Udover dårlige arbejdsforhold har modeindustrien også en kæmpestor miljøpåvirkning på samvittigheden.  Faktisk er mode- og tekstilindustri verdens næstmest forurenende industri. Det er i høj grad på grund af den store mængde tøj, der produceres til flere og flere ’sæsoner’ og ’microtrends’ – der mest af alt er smarte reklametricks for at få dig til at købe mere tøj, end du har brug for.  Meget af tøjet er også produceret af så dårlige materialer, at det kun holder til ganske få vaske, og dermed tvinger forbrugeren til at købe endnu mere tøj. Det er uholdbart for din økonomi, for tekstilarbejderne, der tvinges til at producere mere og mere for dårlig løn, og det er rigtigt skidt for planeten.

 

Forbrugerens egne muligheder

I dag har vi langt mere tøj i vores klædeskabe, end vi har brug for – faktisk så meget at capsule wardrobes og minimalistiske garderobeudfordringer er blevet den helt store trend.  Du kan læse mere bl.a. hos Johanne, der skriver bloggen Bedremode.dk hos Sustain Daily. Det gør hun ret godt, så vi gør det kort her.

En capsule wardrobe eller minimalistisk garderobe går ud på at du kun skal have dit yndlingstøj i skabet. Det skal helst passe sammen på kryds og tværs, så det er nemt at kombinere, og selvfølgelig passe til din livsstil, så du har noget at tage på både til hverdag, fest, arbejde og fritid. Ved kun at have tøj, der passer til dig og din livsstil, er det også nemmere at modstå reklamers påtrængende råb om at købe mere tøj for at blive lidt smukkere og mere succesfuld (som om en ny t-shirt kan gøre det).
 

Vask miljøvenligt

Vidste du at op til 40% af tøjs miljøbelastning er vask hjemme hos forbrugerne? Derfor er det vigtigt at du vasker dit tøj rigtigt.

Vidste du at op til 40% af tøjs miljøbelastning er vask hjemme hos forbrugerne? Derfor er det vigtigt at du vasker dit tøj rigtigt.

Tit kan luftning gøre meget for at fjerne lugt og friske tøjet op. En tur i fryseren kan også tage ’duften’, hvis det regner for meget til at hænge tøj udenfor.

Du behøver heller ikke nødvendigvis at vaske, bare fordi der er en lille plet. De kan tit tages med en fugtig klud og lidt vaskemiddel. Når du skal vaske tøj, så vask på rigtig temperatur og program (kig på vaskeanvisningen i nakken) – og med et miljøvenligt vaskemiddel. Bleschu’s sæbebær er økologisk dyrket i naturlig skov, og udleder ingen kemikalier - hverken til dit tøj eller i spildevandet.

 

Vil du have en mere bæredygtig garderobe?

Camilla var lidt flov over at skulle stå frem med sit outfit ’Jamen, det er jo alt sammen fra H&M?´ - men det mest bæredygtige tøj er faktisk det tøj, du har i skabet. Nyproduktion vil altid kræve flere ressourcer end tøj, der allerede eksisterer.  Bæredygtighed handler ikke om at slå sig selv i hovedet med de valg, man tidligere har taget, men om at tage bedre valg i fremtiden. Derfor er den allermest bæredygtig garderobe én hvor du bruger det tøj, der allerede findes. Faktisk findes der tøjlagre til de næste ti års tøjforbrug for hele verden!

#magasin #rema1000 #whomademyclothes? Nina er Bleschus genbrugsentusiast, og både skjorte og nederdel er preloved. Men hvem har syet det? Og de trods alt nye strømpebukser?

#magasin #rema1000 #whomademyclothes? Nina er Bleschus genbrugsentusiast, og både skjorte og nederdel er preloved. Men hvem har syet det? Og de trods alt nye strømpebukser?


  1. Brug det du allerede har. 
  2. Reparer, læg op og sy om, så dit tøj får en længere levetid – eventuelt hos skrædderen
  3. Byt til nyt – til byttemarked, med veninderne eller hos en byttebutik
  4. Lav det selv - af bæredygtige materialer
  5. Køb bæredygtigt, når du har brug for noget nyt

Vil du gerne have nyt tøj uden at købe nyproduceret, synes vi at byttemarkeder er en rigtig god idé. Du kan også købe brugt på loppemarkeder, apps og i genbrugsbutikken.  Har du tøj, du gerne selv vil af med, er donation til genbrug, salg eller bytte også vejen frem. Det helt slidte tøj kan bruges til klude, ellers afleveres til genbrug og downcycles til sofafyld, isoleringsmateriale o.l - bare du lover os ikke at putte det i skraldespanden!

I Aalborg er Nina ret tit forbi den lokale kjolebyttebiks Butik Gejst og bytte kjoler.

Hvis du ikke lige bor i Aalborg, er Veras Copenhagen et godt bud – der kan du nemlig sende tøj dit tøj ind, og behøver slet ikke at bo i nærheden! Du får points for tøjet og kan shoppe andre medlemmers tøj på deres webshop.

 

Dem kan vi li’!

Mangler du noget nyt og bæredygtigt i din garderobe, har vi også et par veltestede tips fra Bleschu.

Du kigge over til Charline, som har Myfairshop  med superlækkert, bæredygtigt tøj og acessories – og sæbebær til at vaske det i! Vi kan rigtig godt lide hendes shop – og det er ikke kun fordi hun er en kollega! Der er stort udvalg fra rigtig mange mærker.

Vi er også ret forelskede i BySigne, der virkelig har bæredygtighedstanken med i alle aspekter af sin produktion og laver skønne, tidsløse klassikere.


Vi elsker gode tips og vil helt vildt gerne vide, hvis du kender nogle bæredygtige tøjmærker eller en lokal genbrugsbutik du kan anbefale?