Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel af sæbebær, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

10 julegavebud, der gør os alle lidt grønnere!

Blog

10 julegavebud, der gør os alle lidt grønnere!

Rikke Macijowski Nielsen

Julen står for døren, og med den følger en masse bæredygtighedsdilemaer! For udover hygge og samvær er julen også ofte lig med et stort forbrug. især når vi snakker gaver - og gaver er netop noget af det første, mange kommer til at tænke på, når emnet er jul og overforbrug tages op. Hvordan tackler jeg det at købe julegaver, så det stemmer overens med mine bæredygtige værdier? Derfor vil jeg gerne dele mine egne overvejelser om gaver med dig. For jeg elsker i bund og grund den der følelse af at give dem, jeg elsker, en gave - og tal fra Nordea kunne tyde på, at jeg muligvis ikke er den eneste?


Jul for de nørdede typer

I 2017 havde den gennemsnitlige dansker et anslået julebudget på  5.050 kr.  Det er mad, gaver, pynt, juletræ osv.  I 2017 brugte danskerne i  de første 21 dage  i december  1,3 mia. kr . I DØGNET - og det er udelukkende tal fra folk, der brugte dankort… wow siger jeg bare! (Kilde: Nordea  juleforbrug 2017 )

I 2017 havde den gennemsnitlige dansker et anslået julebudget på 5.050 kr. Det er mad, gaver, pynt, juletræ osv.

I 2017 brugte danskerne i de første 21 dage i december 1,3 mia. kr. I DØGNET - og det er udelukkende tal fra folk, der brugte dankort… wow siger jeg bare! (Kilde: Nordea juleforbrug 2017)

D. 22 december var den travleste af juledagene, hvor forbruget lå på  1,9 mia. kr.  for julemad, gaver osv. (Kilde: Nordea   juleforbrug 2017  ).

D. 22 december var den travleste af juledagene, hvor forbruget lå på 1,9 mia. kr. for julemad, gaver osv. (Kilde: Nordea juleforbrug 2017).


1. Gaven med indflydelse

Du har nok hørt det før. Du stemmer med din pengepung! Her i juletiden, hvor forbruget er skruet helt op, er det så vigtigt, at vi sender et signal om, hvilken retning vi som forbrugere gerne vil i. Støt de dejlige virksomheder, der virkelig gør en forskel. Dem, der løfter os alle op frem for dem, der ikke tænker cirkulært. Julen giver dig en helt unik mulighed for at vise, hvilke virksomheder, personer værdier, du vi have mere frem i verden. Selvom dine små valg og handlinger kan virke minimale, så påvirker de dine omgivelser og inspirerer dem omkring dig. Når du sidder med din familie i sofaen og pakker gaver op, så starter det samtaler; “Nææh, hvad er dog det?”, “Hvor kan man finde sådan en henne?”, “Det anede jeg slet ikke fandtes!”


2. Giv en ged i gave

Elleeeer… Det behøver ikke at være en ged, det kan også være en ko, gris eller kylling. Pointen er, at der findes så mange velgørende formål, der bare er for fede! Når du ønsker dig en donation til et velgørende formål, så kommer du udenom forbrugsræset og gør en kæmpe forskel for mennesker, dyr eller natur - mere bæredygtigt bliver det vist ikke. Her er nogle af mine personlige favoritter:


3. #selfpromo

Det skal ikke være en hemmelighed, at vi brænder for bæredygtige og geniale løsninger på hverdagsproblematikker hos os. Du kan finde de lækreste produkter til kroppen, som de fleste vil glæde sig over og nyde, de lækreste nye duftlys til værtinden eller pakkelegen, Ja, du finder endda far-onkel-farfar-gaven til dem, der “'ønsker sig ingenting“ - Jeg snakker lækker nøddeknækker i godt håndværk, robust drikkedunk og lækker skægpleje.

Du finder også vores gavekort, så dine nærmeste selv kan finde noget, der passer til dem.

Når du køber dette  gavekort  genereres en unik kode, som du bruger, når du indløser dit gavekort. Indløseren indtaster koden i checkout, hvor beløbet fratrækkes den totale ordre. Er der penge til overs, så gemmer du dem bare til næste ordre. Volá. God fornøjelse.

Når du køber dette gavekort genereres en unik kode, som du bruger, når du indløser dit gavekort. Indløseren indtaster koden i checkout, hvor beløbet fratrækkes den totale ordre. Er der penge til overs, så gemmer du dem bare til næste ordre. Volá. God fornøjelse.


4. Gaver, du laver

Hvis du er virkelig dygtig til at lave et eller andet, eller du kender en, der har et talent, så bed om eller giv hjemmelavede gaver. Jeg har utallige gange ønsket mig strik af min mor til jul - jeg har fået strømper, huer, pandebånd, klude og meget mere. I år har jeg bestilt hæklede vatrondeller af økologisk bomuldsgarn. At få noget helt unikt i en god kvalitet er vildt betydningsfuldt, og så varmer det i hjertet at tænke på den, der har lavet tingen, hver gang man bruger den. Dog skal du være obs på ikke at lave hjemmelavet bare for at lave hjemmelavet. Du skal være sikker på, at du ikke ender med at give noget, som ikke bliver brugt bagefter - fordi det ikke er i ordentlig kvalitet, fordi det ikke er for kønt, osv. Tænk: “ville jeg selv bruge det her, hvis jeg fik det i gave?“ inden du giver et hjemmemalet billede af en tændstikmand væk. Så er du godt på vej.


5. Det holder!

Bæredygtige produkter er ofte lig med et produkt i høj kvalitet. Et produkt, der holder længe, og kan bruges igen, igen og igen - det gælder tøj, kropspleje, køkkenting, interiør, you name it! Når en vare er lavet på en måde, så man virkelig mærker kvaliteten, så giver det liv at bruge det. Jeg bliver altid fyldt med taknemmelighed, når jeg bruger de ting, som jeg virkelig elsker for deres kvalitet. Lidt, men godt er en god tommelfingerregel. Hvis du ikke har så stort et beløb at købe julegaver for, så kan det dog være vanskeligt at finde et godt kvalitetsprodukt i din prisklasse. Gå efter mindre og billigere ting, som så bare er super lækkre, eller gå nogle stykker sammen om at give en større kvalitetsgave.


6. Hvilket signal sender du med din indpakning?

I år har jeg en klar plan om, at jeg vil pakke mine gaver ind på en bæredygtig måde. Det har jeg tænkt mig at gøre ved at pakke dem ind i de gratisaviser og magasiner, jeg har fået til trods for mit Reklamer-Nej-Tak-mærke og de papkasser og æsker, jeg har gemt til formålet. Så vil jeg tage ud i skoven og plukke noget gran eller en flot kvist med blade, som jeg så vil binde under sløjfen af snor. Til-og-fra-kortene har jeg klippet af en gammel papkasse - de er hverken lige eller pyntede, men det synes jeg er helt okay - Sådan kommer mine gaver til at se ud i år. Lidt skæve og anderledes. Jeg ved, at mange også køber en lækker økologisk bomuldspose til at putte gaven i - så har vedkommende et lækkert indkøbsnet oveni. Du kan også bruge gammelt stof eller et tørklæde købt i genbrug - det er simpelthen så flot også! Især hvis du er heldig at finde et flot print.

Jeg vælger at pakke bæredygtigt ind fordi det skinnende gavepapir, du kan købe i butikkerne, er noget være møg for miljøet. Ofte bruges det kun en enkelt gang og skal derefter smides direkte i skraldespanden. Gavepapir kan nemlig ikke gå i genbrug, da det ofte er belagt med plastik og glitter. Når du så sidder der rundt om træet, så lad familien vide, at du gerne vil samle gavepapiret of båndet sammen til en anden god gang - så undgår du at det, der stadig kan bruges, bare ryger i plastiksækken.

Skærmbillede 2019-01-05 kl. 10.58.38.png

7. Ønsk dig ting, du selv ville have købt alligevel

Det her siger nok lidt sig selv, men det er værd at tænke over alligevel. Er der gået hul i de der strømpebukser, du bare ikke kan leve uden, er du løbet tør for et produkt, du altid bruger, eller har du haft haft et godt øje til noget bestemt i en lang periode? Så lad familien og vennerne vide det. På den måde sparer du miljøet og din pengepung på én og samme tid.


8. Gå efter certificeringer, når du køber nyt

Når du køber produkter med certificeringer, så sikrer du dig, at der er stramme reguleringer og krav til produkterne. F.eks kan der være der stor forskel på, om tøj er lavet af økologisk bomuld eller GOTS-certificeret økologisk bomuld og der kan være stor forskel på, om noget er certificeret med statslig eller privat mærkningsordning. Du kan læse denne fine guide, de gør dig klogere på mærkejunglen.


9. Hjælp andre med at skære ned på engangsplast

Lige meget hvor, man er i sin bæredygtighedsrejse, så er det rart at blive hjulpet på vej. Hvis du skal give gave til en, der er nybegynder, kan du starte med at hjælpe dem med at få de bæredygtige løsninger ind, der mindsker brugen af engangsplast; Termokop, stofnet, drikkedunk, Bee’s Wrap eller nogle lækre plastikfrie produkter til kroppen. Hvis vedkommende er mere advanceret kan du købe en safety-razor i stedet for en plastikskraber, en lækker hårbørste af træ, eller spørg, hvad de mangler at skifte over til, men ikke har fået gjort.

Læs vores blogindlæg  Hvad er Zero Waste?

Læs vores blogindlæg Hvad er Zero Waste?


10. Det er bæredygtigt at bytte

Det mindst bæredygtige, der kan ske, er, at gaverne ikke bliver brugt bagefter. Sørg derfor altid for at få byttemærke på, hvor det er muligt - også selvom gaven stod på en ønskeseddel. Vi har vist alle stået i situationen, hvor man har fået to af den samme gave, så husk det. Og skrot den dårlige samvittighed over selv at bytte gaver - det er nemlig helt okay! Det er langt bedre end at tingen, der har krævet ressourcer at lave, skal samle støv hos dig resten af livet og ikke blive brugt.