Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel fra That Red House Soapberries, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

DIY – lav dine egne Bees' Wrap

Blog

DIY – lav dine egne Bees' Wrap

nina teisen

Klar til at vokse wraps!

Klar til at vokse wraps!

Vi har prøvet at lave vores egne bees' wrap, fordi vi hos Bleschu gerne vil vide hvordan vores varer egentlig er lavet. Vi har researchet opskrifter og testet forskellige versioner, så I kan vælge den metode, der passer jer bedst, hvis I selv vil prøve. Vi synes nemlig at man skal have muligheden for at producere ting selv, hvis man gerne vil.

Hvad er Bee's Wrap?

Stof imprægneret med bivoks er faktisk en meget gammel form for madindpakning, og fandtes længe før plastfilm, stanniol og allehånde plastikbøtter. Det har eksisteret i mange år, og blev typisk produceret af husmoderen hjemme i køkkenet. Bivokswrap er hverken fuldstændig luft- eller vandtæt, men lader maden ånde naturligt – i stedet for at maden mugner, tørrer maden ud, hvis den ligger længe - medmindre du gemmer madvarer med højt vandindhold. Vi har testet bivokswraps (både den hjemmelavede og købeversionen) på mange forskellige madvarer, og bruger det både til frugt og grøntsager, madpakker, ost & spegepølse, opbevaring af brød og boller, og til at dække skåle med rester eller brøddej til hævning. Maden tager ikke smag eller lugt af bivokswrappen – og bivokswrappen kommer heller ikke til at lugte af Gamle Ole. Vi har prøvet! Det kan dog ikke bruges til råt kød eller fisk, da man ikke kan vaske bivokswraps varmt. Bivokswraps kan vaskes i lunkent vand med mild sæbe. De kan godt få nogle pletter fra rødbeder i madpakken og striber efter folderne, men det er en del af charmen.

Derfor skal du bruge bivokswraps

Meget af den bløde plastik indeholder phtalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og for at kunne lække over i maden, særlig fedtholdig mad. Brugt plastikfilm og ødelagt plastikemballage kan kun omsmeltes og genbruges et begrænset antal gange. Behandlingen af blød plastik til genbrug er omkostningsfuld og kræver mange miljøressourcer. Stanniol er en endnu være miljøsynder.

Bivoksbehandlet stof kan bruges i op til et år. Stoffet kan ofte genimprægneres med bivoks.

Bivokswraps kan til gengæld bruges igen og igen, og de kan tilmed genimprægneres hvis stoffet ikke er for slidt. Når stoffet blevet slidt og hullet, kan det genanvendes enten til downcycling af stof eller komposteres, hvis du bruger GOTS-certificeret stof. Stofgenbrug bliver oftest til isoleringsmateriale, fyldmateriale eller indgår i nyt stof. Aflevér i din lokale genbrugsbiks, eller hos en tøjforretning, der tager imod stof til genbrug. GOTS-certificeret bomuldsstof og ubehandlet økologisk bomuld kan komposteres. Du bør ikke kompostere ikke-økologisk bomuldsstof, og husk at selv om selve bomulden er økologisk produceret, kan den derefter være farvet med kemikalier, der ikke bør komme i komposten. Det tager ca. 1/2 år før bomulden nedbrydes i komposten under optimale forhold. I Danmark kan det tage væsentlig længere tid fordi vi lever i et koldt klima.

Først to advarsler:

Bivoks er letantændelig og ret brandfarlig. Voksen bliver flydende, og forbliver flydende, indtil den ved tilstrækkelig høj temperatur selvantænder. Derfor må du ikke smelte bivoksen i mikroovn, eller direkte i gryden, kun over vandbad. Voksen begynder ikke at koge før den går i brand, derfor er det vigtigt at du ikke går fra din bivoks over varmen. Brandpunktet ligger dog på 250-270 grader, så det er ikke farligt at lave dine egne wraps. Hav et stort låg eller brandtæppe i nærheden, så du kan kvæle evt. ild. Du må aldrig forsøge at slukke en brand i olie eller voks med vand.

Bivoksblandingen er superklistret og svær at vaske af, så brug køkkenredskaber, du vil dedikere til produktion af bivokswraps. Og tag et forklæde på!
Smelt bivoksen i vandbad: hæld vand i en gryde, og bivoksen i en ildfast skål, du sætter over gryden. Vandet i gryden må ikke nå skålens bund, og skal ikke koge, men nå op på 50-80 grader.

Smelt bivoksen i vandbad: hæld vand i en gryde, og bivoksen i en ildfast skål, du sætter over gryden. Vandet i gryden må ikke nå skålens bund, og skal ikke koge, men nå op på 50-80 grader.


Opskrift på bivokswraps

De fleste opskrifter, vi fandt, indeholder bivoks, harpiks (resin) og en form for olie – ofte jojobaolie.

Bivoksen fungerer ved at forsegle stoffet, så det bliver tæt, men stadig kan ånde. Bivoks har et lavt smeltepunkt, og det er derfor du kan forme dine færdige wraps med varmen fra dine hænder. Harpiksen tilfører lidt klister, så dine wraps kan hænge fast i sig selv. Olien gør bivoksen lidt blødere, så du ikke får 'knæk' i wraps'ene. Det lyder jo ret nemt, så det måtte vi da prøve at lave selv. Som sagt, så testet, og efter at have prøvet, synes vi egentlig at prisen på de færdigproducerede er meget rimelig, for selv om det er nemt, er der alligevel en del arbejde i at lave bivokswraps. Du kan også bruge ren bivoks, hvis du foretrækker det.

Du skal bruge:

  • 1 del bivoks
  • 1 del harpiks (fyrretræ er anbefalet i de fleste opskrifter vi fandt)
  • 1/2 del olie (jojoba, kokos - vi brugte oliven, fordi kokosolien var tom...)
  • Renvasket stof i naturmateriale – vi anbefaler at vaske stoffet før brug, for at sikre at der ikke er overskydende farve eller andre kemikalier i stoffet. Vi brugte tynde bomuldsrester fra hjemmesyning og genbrugsstof – sengetøj er udmærket. Kraftigt stof suger meget voks, og er mere uhåndterligt.

Afhængig af metode og ønsket finish:

  • Knapper og snor
  • Rivejern
  • Bageplade
  • Gryde
  • Metal eller glasskål
  • Bagepapir
  • Bagepensel
  • Strygejern

Sådan gør du:

Klip dine stofstykker til i passende størrelse. Du behøver ikke at sy kanterne, voksen forsegler, så du ikke får lange tråde. Hvis du gerne vil have en syet pose, anbefaler vi at sy den sammen, før du vokser stoffet, medmindre du syr i hånden (for symaskinens skyld). Knapper og snore til lukning er nemmest at sy på for hånd bagefter. Hvis du bruger bivoks blandet med harpiks og olie, skal det smeltes sammen over vandbad. Ren bivoks fås ofte som små pellets – ellers kan du rive det på rivejern. Vi købte vores voks på nettet som pellets. Tjek eventuelt din lokale biavlerforening om du har mulighed for at købe fra dem.

Blandet bivoks, olie og harpiks:

  • Metode 1:

Den simpleste; dyp stofstykkerne i bivoksblandingen og hæng til tørre. Bivokslaget kan være lige lovligt tykt. På de større stykker stof syntes vi det var svært at få det fordelt jævnt – med mindre du har en meget stor skål at dyppe i. Det fungerede rigtig godt til små stykker. Det drypper og sviner også en del.

Dyppet i voks og klart til at komme i ovnen for bedre fordeling af voksen.

Dyppet i voks og klart til at komme i ovnen for bedre fordeling af voksen.

  • Metode 2:

Pensle bivoksblandingen udover dine stofstykker. Det giver den mest kontrollerede mængde bivoks på stoffet. Det kan dog tørre lidt for hurtigt, så det ikke trænger godt nok ind.

Bivokspellets, harpiks og olien smelter lige så langsomt sammen

Bivokspellets, harpiks og olien smelter lige så langsomt sammen

  • Ren bivoks:

Varm ovnen til 50-80 grader. Læg dit bomuld i et enkelt lag på en bageplade ovenpå bagepapir (ellers er der klisterwarning!) Fordel bivoksen ud på bomulden i et tyndt lag, og lad det smelte i ovnen. Det er klart den nemmeste metode, men bivoksen har en tendens til at smelte udover bagepapiret og klistre på bagepladen – eller måske kom vi lidt for meget på? Igen er det lidt svært at sikre en jævn fordeling af bivoks.

Du kan fordele bivoksen bedre ud på din wraps på to måder. De kan godt kombineres!

  1. Læg bivokswrapsene i ovnen på lav temperatur (50-80 grader) i lag, og vend bunken efter et par minutter. Vi syntes ikke det fungerede helt så godt som lovet – de underste stykker blev meget voksede, og der var stadig pletter uden voks.
  2. Stryg bivokswrappen mellem to lag bagepapir. Læg evt. et ubehandlet stykke under det voksede stykke, hvis vokslaget er blevet for tykt. Så suger det ubehandlede stof den ekstra voks. Det fungerede ret godt, men er noget arbejdskrævende. Det kan være svært helt at undgå voks på strygejernet.
Nina er ellers ret krøllet ud fra devisen at livet er for kort til at stryge. Der findes dog et lille rejsestrygejern til bivokswraps og andre projekter.

Nina er ellers ret krøllet ud fra devisen at livet er for kort til at stryge. Der findes dog et lille rejsestrygejern til bivokswraps og andre projekter.


Tidsforbrug:

Det værste er altid at rydde på efter man har leget...

Det værste er altid at rydde på efter man har leget...

Vi brugte det meste af en søndag på at producere bivokswraps og teste forskellige metoder. Uden testforsøg tager det nok kortere tid, men vi ville anbefale at sætte en god eftermiddag af til projektet. Det mest tidskrævende var faktisk at stryge wrapsene, så voksen blev jævnt fordelt – og oprydningen! Ninas køkken har sjældent været så klistret, og hun har en toårig, der gerne hjælper med at lave mad. Det kan være ret hyggeligt at stå og lave bivokswraps sammen med en ven eller to. Når man alligevel er i gang med at klistre et køkken til, kan man lige så godt lave til flere husholdninger på en gang. Så er der også lidt flere til at hjælpe med at skure klister af, når man er færdig. 

Pris:

Det er muligvis billigere i længden at producere sine egne bivokswraps, men med tanke på udgifter til stof, voks,tiden, der er lagt i hjemmeproduktionen, og klistret køkkenudstyr har det i første omgang ikke været billigere at lave egne wraps end at købe dem. Det smarte ved at have udstyret derhjemme, er at du faktisk kan genvokse wraps, både købte og egenproducerede, når voksen bliver slidt af – såfremt selve stoffet ikke er for slidt. Desuden kan du lave wraps i lige præcis den størrelse og facon du har brug for. 

 

Gider du ikke selv lave wraps?

Hey, alle har ikke tid til at lave deres egne wraps. Det er helt okay. Du kan bare købe dem hos Bleschu i stedet for. Vores er produceret af Bee's Wrap i Vermont, så du støtter også et firma, der er starte op af en kvinde med hjertet på rette sted, og en interesse i at mindske brugen af plastik.