Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel af sæbebær, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

Et mere bæredygtigt liv med kæledyr - findes det?

Blog

Et mere bæredygtigt liv med kæledyr - findes det?

Rikke Nielsen

Ligesom mennesker skaber kæledyr også virkelig meget affald! Det gælder alt fra plastiklegetøj, overdreven emballage på godbidder og mad - også oftest af plastik. Når jeg tænker på en typisk kæledyrsafdeling, så kan jeg næsten ikke komme i tanke om et produkt, der ikke indeholder plastik på den ene eller den anden måde - ret skræmmende at tænke på!

I løbet af plastikfri juli har jeg brugt en del tid på at overveje, hvordan vi kan få mere bæredygtighed ind i kæledyrsindustrien; et emne jeg generelt synes, der tales for lidt om, og jeg er kommet frem til 3 ret håndgribelige tips, som de fleste vil kunne anvende. Her har jeg tilladt mig at tage udgangspunkt i hund og kat, da det er de mest gængse dyr, vi har. Personligt har jeg haft hund hele mit liv, så det er her min praktiske viden hovedsageligt ligger.    

Hvis du ligger inde med gode tips til et mere plastikfrit dyreliv, som vi ikke har været inde på, så skriv til os på vores sociale platforme. Vi elsker at tage del i jeres unikke viden!

Faktisk så gælder mange af de principper eller tankegange, der er i en mere grøn mentalitet, også, når vi taler om menneskets bedste venner:

  • Prøv at forenkle dine kæledyrs behov.

  • Gå fra engangsprodukter til genanvendelige og holdbare løsninger.

  • Vælg naturlige og genbrugelige materialer frem for plastik.

  • Du har sikkert hørt det før - stem med din pengepung. Støt unikke eller lokale virksomheder, der vælger at gøre en forskel, og lad virksomhederne vide, at du vil se flere bæredygtige muligheder.

Skærmbillede 2018-07-20 kl. 14.49.19.png

1. Godbidder og mad

Ligesom menneskemad bidrager mad til dyr med en stor mængde plast til vores affald. Især hunde er det mindst “grønne” kæledyr - og tommelfingerreglen siger, at jo større hunden er, jo større synder. Det er blandt andet fordi hunde- og kattemad indeholder kød, som skal igennem en længere process, der skaber meget forurening og tager hårdt på ressourcer som vand, arealer til foder til dyrene og meget mere. Maden og godbidderne skal pakkes (oftest i plast), sendes, lagerføres og sælges. Det kan være utrolig svært at opveje de forskellige parametre, der er i spil her. Jeg synes i hvert fald det er lidt af en jungle at finde rundt i, men selvfølgelig er der måder i hvert fald at komme rundt om plastikproblemet med lidt omtanke og kreativitet.

Man kan selvfølgelig gå den helt grønne vej og lave det selv - både med mad og godbidder - der er utallige opskrifter på kæledyrsmad nettet, som er super spændende, hvis man tør give sig i kast med det (se eks. her). Dog er det ret tidskrævende at lave maden selv og det kan godt blive lidt dyrt, hvis man går op i at købe kød uden emballage, men det er bestemt den bedste løsning, hvis man vil være sikker på, at alt, hvad kæledyret spiser, er helt naturligt og sundt. Men måske det kan gøres lidt billigere, hvis du kan du tage dine egne beholdere med til en slagter eller fiskehandler og høre, om de har knogler, indmad, fisk eller andet, som måske alligevel skulle smides ud, som du kan få gratis eller til en meget billig pris? Prøv desuden generelt at vælge fjerkræ frem for ko og gris både i købefoder og det, du laver selv, da det forurener en smule mindre.

Jeg tror dog ikke de fleste familier med hund eller kat har overskud til at lave deres kæledyrs mad fra bunden, og det er også helt okay. Man skal vælge den løsning, der passer til ens livsstil. Det bedste, du kan gøre, hvis du ønsker at købe færdigt foder til dit kæledyr, er at prøve at finde et så naturligt produkt som muligt i papirpose. Det kan være rigtig svært at finde et produkt, der passer til ens ønsker - der kan være allergier eller kræsenheder i vejen og meget andet, og mange af de fodermærker, der er meget naturlige og ikke-forarbejdede, findes simpelthen ikke i papirposer. Jeg har fundet mærket Uniq Nordic Gold i papirpose og flere varianter i papir på Petlux.dk.       

Plastikindpakning på godbidder er lidt nemmere at komme uden om end foder, da der ofte er løsvægt i de fleste dyreforretninger og nogle større supermarkeder som Bilka. Medbring din egen bulkpose, du kan fylde op med yndlingssnacksne.

Godbidder kunne jeg faktisk personligt selv godt finde på at lave til min egen hund. Der er masser af nemme opskrifter på nettet, der kan imødekomme alle former for kostbehov og allergier. Se her:

2. Legetøj

Kæledyr elsker at fjolle rundt og lege, og legetøj er en fantastisk måde at give dine dyrevenner mental og fysisk stimulering. Desværre er meget dyrelegetøj fremstillet af plastik, som foruden at være rigtig dårligt for planeten, også kan være direkte usundt og farligt for kæledyr pga. de toksiner og BPA, det kan indeholde.

Der en én utrolig effektiv ting, du kan gøre ved det, hvilket hænger godt sammen med plastikfri julis #choosetorefuse-koncept - nemlig at lade helt være med at investere i plastiklegetøj. Faktisk behøver du ikke investere i noget som helst legetøj fra en butik - dit kæledyr er ikke en del af forbrugermentaliteten og vil med god sandsynlighed være ligeglad med ikke at eje et bestemt stykke legetøj, hvis det ikke introduceres i første omgang. Ofte ser jeg hunde og katte være komplet ligeglade med et stykke legetøj, der er blevet købt til dem. De vil ofte være lige så interesserede i en snor, en toiletrulle, en gren eller et indtørret blad.

Hvis du gerne vil købe noget fedt legetøj til dit kæledyr, kan du vælge produkter baseret på naturlige materialer som hamp, hør, økologisk bomuld, naturligt tyggelegetøj og være omhyggelig med at vælge emballage, som er 100% genbrugeligt. Hvis du har adgang til kompost, kan mange af disse naturlige fibre komposteres. I øvrigt virkelig mange gør-det-selv-muligheder, hvis du tænker lidt kreativt:

  • Du kan binde eller flette strimler af gammelt slidt sengetøj, tøj og andet stof til reb, tove, bolde og meget mere.

  • Hvis du eller din partner er lidt handy, så kan man også selv designe nogle sjove ting af træ og slibe dem op, så de bliver flotte og ikke giver så nemt splinter. Hvis ikke, så er en god gammeldags pind også ofte et hit - det er ren zero waste-mentalitet!

  • Du kan binde ting fast i bomuldssnore (fjer, pastaskruer - you name it), som du kan vifte rundt med.

  • Du kan bruge de tomme toilet- eller køkkenruller som aktivitetslegetøj og fylde godbidder i og folde enderne lidt sammen.

  • Du kan med garanti også finde en masse sjove ting i diverse genbrugsforretninger, som kan få nyt liv hos dit kæledyr.  


3. Pøllepatruljen

 Maistic poserne er lavet af majs og certificeret med den strengeste cerfificering af slagsen: OK Compost HOME - organisk affald i en organisk pose. Det giver mening!

Maistic poserne er lavet af majs og certificeret med den strengeste cerfificering af slagsen: OK Compost HOME - organisk affald i en organisk pose. Det giver mening!

Uanset om du samler op efter din hund, mens du er ude på en gåtur eller du renser din kattebakke, bliver plastikposer ofte brugt til at bortskaffe kæledyrsaffald. Og hvis du gennemsnitligt bruger en plastikpose om dagen, ophobes flere hundrede plastikposer hvert år i processen - bionedbrydeligt affald, der ikke kan nedbrydes pga. plastikken - det er virkelig ikke særlig smart! Heldigvis er der miljøvenlige alternativer, som ikke involverer plastik.

En virkelig smart løsning til alle, der går ture med deres dyr, er selvfølgelig at bruge de komposterbare hundeposer (virker også til kat ;-). De er lavet af majs og ikke af plastik, kan komposteres på en almindelig kompost og indgå i naturens cyklus efter brug - ja tak! Hvis du skal gøre rent efter dit kæledyr i din have, synes jeg, det er nemmest at bruge en skovl og smide det et passende sted i haven eller i en komposterbar pose i bioaffald - en anden mulighed er bare at bruge dit toilet til at skylle beviserne ud. Dog må du ikke gøre det, hvis du har kat, da katteaffald indeholder en parasit, der er skadelig for havdyr. I stedet kan du som katteejer købe naturligt kattegrus fremstillet af savsmuld eller inkorporere uønskede avis med det grus, du selv har valgt. Her er også en god artikel med tips til, hvordan du kan kompostere din kats kattegrus.  

Husk, du kan stadig gøre brug af din rabatkode PLASTICFREEJULY og få 25% på dit første køb i juli. Glædelig plastikfri måned fra os!

    Indlæg skrevet af: Rikke Nielsen - Kontakt os for yderligere information.


Ønsker du at skrive for Bleschu, kan du kontakte os på news@bleschu.dk