Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel fra That Red House Soapberries, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

Greenwashing – image på grøn vask

Blog

Greenwashing – image på grøn vask

nina teisen

Med stadig større krav fra forbrugere (hurra!) om miljøvenlige og bæredygtige produkter, er greenwashing blevet et større og større problem i næsten alle industrier. Du har måske allerede hørt om det, og du er helt sikkert blevet udsat for det. Greenwashing er kort fortalt lidt for kreativ omgang med sandheden i PR- og kommunikationsmaskinen, der går ud på at få dig til at købe en vare, fordi du tror den er bæredygtig.

Greenwashing handler om profit, på miljøets bekostning.

Greenwashing handler om profit, på miljøets bekostning.

Meningen er at få virksomheder til at fremstå mere miljøvenlige, end de egentlig er. Der er nemlig salg og image på spil, når der er snak om naturlighed, bæredygtighed, fair trade og økologiske varer – og det er virkelig mange penge værd. Jo mere forbrugerne går op i miljø og bæredygtighed, jo bedre kan det betale sig at fremstå grøn, miljøvenlig og bæredygtig. Så er der nemlig større chance for at du vil købe varen. Miljøvenlighed, der faktisk gør en forskel for vores planet, er ofte temmelig krævende i kapital og produktudvikling – og så kan det være nemmere og billigere at bruge pengene på en reklamekampagne om at man er grøn, i stedet for at omlægge produktionen. Ofte fravælges de mere miljøvenlige produkter og den grundige research, til fordel for en højere profit. Der skal nemlig ikke altid særlig meget til for at fremstå mere grøn, og rigtig mange markedsføringstricks er ikke underlagt lovgivning – virksomheder må farve emballage lige så grøn som de vil, uden at det stiller krav til hvor miljøvenlig produktet indeni er.

YouTuberen Kathryn: The Girl Gone Green, viser et godt eksempel på GreenWashing her:

En sæbebar er ikke bæredygtig bare fordi det er en sæbebar, der er pakket i papir istedet for plastik - den skal også være lavet af miljøvenlige ingredienser, under ordentlige arbejdsforhold og med produktion, der sørger for mindst mulig materialespild og forurening af naturen.

Greenwashing er forsøg på at fremhæve bæredygtige tiltag udover hvad de reelt kan bære. Det kan være et uproportioneret stort fokus på en grøn 'collection', der set i procenter kun udgør en ganske lille del af firmaets samlede varer. Det kan også være miljømæssige tiltag, virksomheder allerede er pålagt lovmæssig, eller som bør være en selvfølgelig del af produktionen – så som at man kan returnere emballage til genbrug. Fælles for greenwashing er, at de få og små bæredygtige tiltag fylder langt mere i kommunikation, reklamer og PR til kunder, end hvad virksomheden ellers foretager sig, der er mindre miljøvenligt. Dit fokus bliver drejet hen på mindre betydningsfulde detaljer, der lægger et røgslør over produktionens totale miljøpåvirkning.

Forbrugernes manglende viden om miljø, mærkninger og miljøpåvirkning udnyttes af virksomheder i deres formidling af miljøtiltag.

At noget er grønnere, mere miljøvenligt eller bæredygtigt, betyder nemlig ikke altid hvad man umiddelbart kan tro. Mange har en opfattelse af at miljøvenlig produktion har en direkte positiv påvirkning af miljøet. Det er sjældent rigtigt. For det meste vil en grønnere version af et produkt blot have en reduceret negativ påvirkning af miljøet, sammenlignet med et konventionelt produkt. En trøje af økologisk bomuld påvirker også miljøet, dog i langt mindre grad end en trøje af konventionelt dyrket bomuld. I begge tilfælde ville det allerbedste alternativ for naturen være at lade bomuldsmarkerne overgå til ren skov. Det er desværre ikke muligt at producere særlig mange ting, uden at påvirke naturen overhovedet. Alligevel vil et reelt bæredygtigt produkt altid være et bedre valg end et konventionelt produkt, fordi miljøpåvirkningen er langt mindre. Oven i købet ved mange forbrugere ikke hvad der kræves af forskellige certificeringer. Derfor er det en rigtigt god idé at sætte sig ind i hvad forskellige certificeringer betyder.

Greenwashing foregår under Corporate Responsibility–paraplyen, hvor den sociale ansvarlighed også hører hjemme. Socialt ansvar overfor egne og producenters ansatte er tit nært relateret til miljøvenlig produktion. Produktion, der ikke er miljøvenlig, er nemlig sjældent særlig venlig overfor hverken ansatte eller mennesker, der bor i produktionsområderne. Eksempler på dette er farvestoffer og kemikalier, der efter brug hældes direkte i lokale floder og søer, eller sprøjtemidler i marker, der forgifter både arbejderen, der sprøjter, den nærliggende landsby og lokalt dyreliv og vilde planter.

Greenwashing er problematisk, fordi det undergraver både tiltroen til  tiltag, der reelt forbedrer industristandarder, pålidelig mærkning, og forbedret business conduct hos firmaer, der er interesserede i at forbedre deres miljøstandard.

Desuden undergraver greenwashing forbrugere og kunders tillid, ikke bare til den enkelte virksomhed, men til virksomheder generelt. Hvis virksomheder gør én ting, og siger noget andet resulterer det i en mistro, man kan finde hos mange forbrugere. De ender i stedet med at mistro både officielle mærkater og virksomhedernes egne løfter. Det kan give forbrugeren meget få retningslinjer at handle efter, og resultat bliver ofte køb og brug af produkter på mavefornemmelse, egne præferencer og pris. Det er desværre sjældent det mest miljøvenlige.

Det kan være svært at gennemskue, så her er nogle råd.

Det kan være svært at gennemskue, så her er nogle råd.

 

Sådan kan du genkende greenwashing

Greenwashing vil vi selvfølgelig helst undgå, men hvordan kan du gøre det? Det første skridt er at genkende greenwashing, når du ser reklamer, læser artikler, eller forsøger at undersøge et firma eller et produkt. 

  • Der er ingen klare målsætninger bag udtalte miljøtiltag – hvis et firma vil reducere sit vandforbrug, må de have en plan for hvor meget de vil reducere forbruget, og være villige til at oplyse hvad forbruget ligger på nu. Der skal være gennemsigtighed for forbrugeren, og det skal være muligt at vurdere om virksomheden faktisk holder hvad den lover.

  • Målsætningerne er alt for smalle – der måles kun på ganske få parametre, mens andre miljømæssig skadelige parametre ignoreres. Eksempelvis tøjproduktion, hvor økologisk dyrket bomuld derefter farves med kemikalier. Farvekemikaliernes miljøpåvirkning kan være lige så vigtig at vurdere som dyrkningsmetoder. Økobomuld, der produceres til fast fashion-tøj, som opfordrer til brug-og-smid-væk er heller ikke holdbart.

  • Miljømæssige tiltag, der kan ikke underbygges af tilgængelig information, eller bekræftes af uafhængige kilder.

  • Misvisende grønt image – der er ingen patenter på ordene naturlig, grøn, eller ren, og alle må tegne logoer med blomster og blade. Mange naturligt forekommende stoffer er farlige for mennesker, eller når de er taget ud af deres naturlige kontekst, og kan derfor være giftige i et produkt, eller ende med at være miljøskadelige. Omvendt er eksempelvis mariehøner  en naturlig og uskadelige pesticide, selvom pesticider lyder uhyggeligt i manges øre. Forbrugere bør derfor læse hvad der faktisk indgår i et produkt, og ikke stole blindt på logoer og slogans.

  • Direkte løgn - produkter, der giver indtryk af at være miljøvenlige eller anerkendt af miljømærkninger. Dette er ikke så stort et problem i Danmark og EU, da lovgivningen omkring miljømærkning er strenge – men det er stadig en god idé at sætte sig ind i hvad de enkelte mærkater dækker over. Oekotex er for eksempel ikke økologisk tekstil, mens GOETS-certificeret er.

  • Miljøtiltag, der er påkrævet ved lov, eller opretholder minimumsstandarder indenfor industrien – det er ikke noget at prale af at man overholder miljølovgivning. Hvis man skal have ros for at være miljøvenlig, skal man gøre lidt mere.

  • Påstande, der som sådan er sande nok, men som kan distrahere fra produktets fulde påvirkning – økologisk tobak kunne vær et eksempel, men er da også et produkt der ikke findes i EU.

Du kan først og fremmest undgå Greenwashing ved at være kritisk og bruge din sunde fornuft. Se efter officielle mærkater og certificeringer. Slå dem op, hvis du er i tvivl om hvad de indebærere. Du kan læse hvad de forskellige mærker indebærer hos tænk.dk. Læs indholdsfortegnelsen – hvad er der faktisk i produktet? Stil dig kritisk til reklamer og information på virksomheders egen hjemmeside og kanaler på sociale medier, og stil gerne spørgsmål, hvis du undrer dig over noget. Vil virksomheden ikke svare, eller giver de dig en sludder for en sladder, er der risiko for at de har noget at skjule. Husk at du stemmer på en bedre fremtid for planeten ved at støtte virksomheder, der arbejder bæredygtigt. Din handling gør nemlig en forskel!