Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel fra That Red House Soapberries, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

Hvorfor har Julie har valg en plastikfri abonnementsløsning fra Bleschu?

Blog

Hvorfor har Julie har valg en plastikfri abonnementsløsning fra Bleschu?

Camilla Lendal Schulze

Julie er en af vores stamkunder, og den allerførste til at sætte sin helt egen abonnementspakke sammen. Vi spurgte om vi måtte interviewe hende, og det måtte vi gerne. Hos Bleschu synes i nemlig at vores kunder er vildt inspirerende, og tror også at I kan inspirer hinanden. Julie kom forbi med sin søn til urtete, jordbær og en snak om bæredygtighed.


Det begynder med en opvaskebørste

Julie begyndte for alvor at leve mere bæredygtigt da hun fik sin søn. ”Jeg kunne næsten ikke rumme at skulle overlade en klode til ham, som man nærmest ikke kan leve på.” Det bæredygtige liv tog især fart i november og december 2016. Efter valget af Trump i USA, og en oplevelse af at miljø ikke bliver taget alvorligt af politikere, bestemte Julie sig for at hun selv måtte gøre noget, så længe ingen andre gjorde. Til at starte med bestilte hun og kæresten mere miljøvenlige varer på nettet fra forskellige websites. ”Det var bare så besværligt at finde alle de ting, vi manglede, og når vi så løb tør, kunne vi nærmest ikke huske hvor vi havde bestilt det. Det er en del nemmere at få det hele leveret samlet til døren” Julie fortalte også at hun syntes det var svært at søge efter de rigtige ting. ”Så søgte jeg på bæredygtige bleposer, men det er der ikke noget der hedder. Til sidst fandt jeg så nogle, der er baseret på majs, men det var ret tilfældigt.”

 Julie gør også mere for at leve bæredygtigt. Hun og kæresten køber lokalproduceret mad, og gør gerne en tur ud af at købe ind på grøntmarked. De sorterer også skrald til genbrug og kører på genbrugspladsen med det – der er endnu ikke skraldesortering på deres kollegium, selvom det ellers er indført i Aalborg kommune. 

Julie gør også mere for at leve bæredygtigt. Hun og kæresten køber lokalproduceret mad, og gør gerne en tur ud af at købe ind på grøntmarked. De sorterer også skrald til genbrug og kører på genbrugspladsen med det – der er endnu ikke skraldesortering på deres kollegium, selvom det ellers er indført i Aalborg kommune. 

Både ting til hjemmet og børneudstyr finderJulie også brugt. Igen har det at få et barn været en øjenåbner. ”Med børn er der så mange ting, man 'skal' have. Der prøver vi at tænke mere over om det er noget, der gør livet lettere for os, eller om det er butikkerne, der vil sælge os noget ekstra. Jeg synes hurtigt at mange af de traditionelle børnebutikker bare gerne vil sælge, frem for at rådgive. Og det er jo svært at vide på forhån Når man får det første barn har man jo ikke prøvet det før.” Julie er især glad for Reshopper-appen, hvor hun synes det er nemt at finde det tøj og ting, de behøver. Så er det både billigere og en samlet pakke, så hun ikke skal brug flere kræfter på det.  ”Nu tænker vi mere over det, når vi får nye ting ind i hjemmet. Er det her noget vi har brug for, og som gør det nemmere for os?”

Overgangen til et bæredygtigt liv har været en langsom omlægning af vaner for Julie og hendes familie. Det er startet med en opvaskebørste, og bevæget sig videre derfra. Julie fortæller selv at det egentlig ikke har været så svært. ”En opvaskebørste er jo en opvaskebørste. Så begyndte jeg også at bruge en shampobar fra Isangs, og det var lidt værre. Det tog noget tid, før mit hår havde vænnet sig til det. Det værste for min kæreste er nok at vi er begyndt at gøre rent med eddike. Han kan ikke fordrage lugten! Heldigvis forsvinder den hurtigt igen. Men man skal indstille sig på at nogle ting bliver anderledes, og at det tager tid at ændre sine vaner. Noget af det har jo også været rigtigt positivt, f.eks. med rengøringen. Jeg skal ikke være bange for at min søn kommer til at drikke af rengøringsmidler, det er jo ikke giftigt. Og han kan også være med til at gøre rent, frem for hvis jeg står med et eller andet farligt.”

Det har dog heller ikke været en dans på roser. ”Det sværeste har faktisk været andres reaktioner, især når de har været på besøg hos os. Så er der nogen, der tager det som en kritik af deres valg. Jeg vælger jo at gøre sådan her, fordi jeg synes det er det bedste valg, men jeg er egentlig ikke så optaget af hvad andre gør. Det må de selv om. Og så er der især, da vi begyndte at spise plantebaseret. Jeg siger jo plantebaseret, fordi når man siger veganer bliver folk helt sådan 'Åh nej, skal hun nu til at tale om dyremishandling og sådan noget'. Der kan man godt få nogle rap over nallerne. Men vi synes bare ikke det giver mening at gøre det her, og så gå ned og købe hakket okse, der har brugt jeg ved ikke hvor meget vand og CO2.”

Spildevand, slam og bakteriekulturer

Jeg spurgte Julie om hendes holdning til miljø og bæredygtighed også stammer fra hendes faglighed. Hun har nemlig lige afleveret et speciale om spildevand, slam og bakteriekulturer. Aalborg er nemlig førende på spildevandsrensning med aktiveret slam – det er bakteriesamfund, der renser vores spildevand. For at det skal fungere, skal man have forskellige bakterier, der fjerner fosfor, nitrogen, organisk materiale osv. Man ved at de virker, men ikke helt hvorfor, eller hvordan samspillet mellem de forskellige bakterier fungerer. Af og til opblomstrer de forkerte bakterier, hvilket skaber en masse skum – og så kan hele rensningsanlægget flyde over med slam. Det er ikke så smart. Derfor har Julie brugt et år på at bygge værktøjer, der overvåger bakteriekulturerne, så man kan sammenlign ændringer i forekomsten af bakterie over tid. Julie har også undersøgt de resulterende data, men har desværre ikke fundet nogle spændende nye bakterier.

Som privatpersoner er aktivt slam, bakteriekulturer, og hvad de egentlig laver ude på rensningsanlægget ikke rigtigt noget de fleste hverken ser eller ved udpræget meget om. Julie mener dog ikke hun er blevet mere optaget af miljø på grund af sin faglige viden. Som privatperson kan det være rigtigt svært at regne ud hvordan man bedst minimere sin miljøpåvirkning, og Julie fortæller selv at der er mange områder, hun heller ikke ved mere om end alle andre. ”Jeg synes egentlig jeg altid har gået op i miljøet, og været miljøvenlig. Så er man hen ad vejen blevet lidt klogere på nogle ting. Med at købe økologisk har det jo mest været noget med bæredygtighed.Så har jeg fundet ud af at jeg kan gøre mere, ret nemt. Selvom der er en del begrænsninger, er der også nogle handlemuligheder.” 

Jeg spurgte hvorfor Julie havde valgt at bestille en abonnementskurv hos Bleschu, som en del af sin bæredygtige livsstil.

Julie fortalte at hun havde været til et af Camillas (indehaver af Bleschu & Bleschu Trading) foredrag i Undaya Yoga i Aalborg, og var derefter inde og tjekke udvalget i Bleschu's webshop. I første omgang bestilte hun og kæresten vores Lovebirds-pakken, men sprang på en pakke byg-selv abonnementspakke så snart det var en mulighed. De fandt nemlig hurtigt ud af at en del af tingene i Lovebirds-pakken ikke blev brugt op hjemme hos dem. ”Vi har hjemmestrikkede klude fra min mor, så kludene blev ikke rigtigt brugt, og fryseposerne brugte vi heller ikke. Så var det rigtigt fint at vi kunne bygge vores egen abonnementspakke.” 

plastikfri-abonnementspakke-bleschu.jpg
Hos Bleschu er vi også godt klar over at en del af vores produkter er noget dyrere end mange standardprodukter på markedet.

Det er faktisk en af de ting, vi diskuterer tit, og derfor også spurgte ind til, da Julie var på besøg. I en familie med to studerende forældre og et lille barn, har man ikke uendelig adgang til penge, men Julie synes faktisk ikke det havde været noget problem. ”Vi sparer jo på en del andre ting, som vi så ikke køber. For eksempel med sæbebærrene, så er det jo i længden billigere at vaske med dem, og vi køber heller ikke skyllemiddel. Hvis man har et overforbrug man vil holde fast i, er det her selvfølgelig en dyrere løsning. I sidste ende er det jo også en prioritering for os.”

Bæredygtighed er en proces

Julie vil gerne ende i zero waste, men mener at det er en langvarig proces at ændre vanerne. Man kan heller ikke få alt i en bæredygtig version, og der er mange ting at tage hensyn til. Julie er bl.a. stødt på problemer med de indpakkede økologiske varer, versus uindpakkede konventionelle madvarer. ”Vi har prøvet at bestille fra Aarstiderne, og et er jo en rigtigt fin kasse, men den er altså pakket noget mere ind, end hvad man ser på billederne. Der kunne jeg selvfølgelig ringe og være skrap, men det synes jeg bare er vildt grænseoverskridende. Der er det rart at have nogle andre til at gøre det for sig, for eksempel at Bleschu sørger for at varerne er uden plastikindpakning.”

Vi kan nikke genkendende til Julies observationer – der er rigtigt mange produkter, hvor det ideelle ikke eksisterer endnu, men hvor det stadigvæk bliver nødvendigt at vælge det mindste af to onder. Heldigvis er der flere og flere producenter, der får øjnene op for bæredygtighed og udlever både grøn og social bæredygtighed. Vi forsøger at presse på hos vores leverandører, for at de også begynder at tænke mere bæredygtig, helt ned i detaljerne på deres emballage, tage ansvar for deres produktion og tilbyde os plastikfrie leverancer.

For Julie gælder det også om at undgå i en fanatisk tilgang; det skal fungere i en travl hverdag i en børnefamilie. Verden går ikke under, hvis de bliver nødt til at bestille pizza en enkelt aften.

Bæredygtighed har nemlig mange sider, og idealerne man kan se på Instagram er netop tit polerede versioner. Julie bedste tip er netop også at tage en overgang til et mere bæredygtigt liv stille og roligt. ”Virkeligheden er ikke altid så smuk. Inspirationskilderne lægger jo ikke billeder op på Instagram af de dage, hvor de glemte stofnettet. Når vi har travlt, kan vi også mærke at vanerne ikke sidder så dybt endnu. Det er også ok, og så skal man bare lige op på hesten igen, og tage det i sit eget tempo.”

Det vigtige er, at vi er klar over hvor vi rent faktisk kan gøre en forskel, ret let. Og handler på det. Vores styrke som forbruger, er at bruge mindre, klogere og investere planetvenligt. Og med en planetvenlig abonnementspakke fra Bleschu, har vi gjort det lidt lettere at investere planetvenligt.