Kontakt Os

Udfyld skemaet til højre hvis du ivil kontakte os.

Du kan få kundeservice på shop@bleschu.dk eller ved at ringe til 454115 4203

+4541154203

Her kan du finde de mest bæredygtige alternativer til dit hverdagsliv. Økologisk vaskemiddel af sæbebær, Bee´s Wrap som alternativ til husholdningsfilm og aluminiumsfolie... Produkter som ikke efterlader et spor af mikroplastik, kemi eller affald, men som indgår i planetens naturlige kredsløb, efter brug.

Sommerlækker uden konsekvenser!

Blog

Sommerlækker uden konsekvenser!

Rikke Nielsen

 Husk at gøre brug af din rabatkode PLASTICFREEJULY og få 25% på dit første køb i juli.

Husk at gøre brug af din rabatkode PLASTICFREEJULY og få 25% på dit første køb i juli.

Sommeren er for alvor over os i juli måned, og for mange er sommer det tidspunkt på året, hvor kropslig selvforkælelse er i højsædet; måske sommerferien kalder på en afstressende stund, eller måske trænger huden til at blive frisket op for at fremhæve sommergløden. Her finder du tips til, hvordan du kan opnå ultimativ velvære uden mærkelig kemi, E-numre og plastik - det handler om den jordnære skønhed, de naturlige og rene produkter, som kommer fra moder natur.

Rigtig mange har fået øjnene op for de skadelige virkninger af kemiske og syntetiske stoffer, som kroppen ikke kan genkende, og vi er bevidste om, at vi selv kan gøre en forskel ved at justere på vores livsstil. Jeg bliver ydmyg, når jeg lærer om naturens egen medicin; den ældste behandlingsform, vi kender - nemlig planterne - og alle de egenskaber, de hver især besidder. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den naturlige skønhed ikke skal findes i ord, vi ikke forstår på en ingrediensliste, men derimod ved at vende blikket mod det, der altid har været her, så længe vi kan mindes.


Kølende fodbad til ro i krop og sjæl

BLESCHU-kølende-fodbad.jpg

På de varme sommerdage er der næsten intet mere forfriskende end et køligt fodbad  under kropsplejen. Det mindsker hævelse i varmen og det nedkøler kroppen. Start med at gøre fodbadet klar inden du begynder på de andre ting, så er det lige klar til at hoppe i.  

  1. Brug et godt stort kar med køligt vand.

  2. Bland nogle dråber af din foretrukne æteriske olie (jeg elsker lavendel, rosmarin og citronmelisse) med en god økologisk olie (oliven, mandel, du bestemmer) og kom det i vandet. Æteriske olier optages gennem hud, slimhinder og luftveje. Når vi indånder de æteriske olier, så stimuleres nerveenderne i næsen - det påvirker vores tanker og følelser. Olierne kan virke både beroligende og stimulerende og har hver deres særlige egenskaber. Og du kan nemt genkende dem. Når du har gnedet et blad citronmelisse, pebermynte, lavendel eller rosmarin, mærker du dem. Man trækker bare vejret dybt. Det er duften, der gør det.

  3. Gør det ekstra lækkert med friske urter og blomster fra haven, lavendel, citronmelisse, mynte, morgenfrue eller hvadend du har - det hjælper med den helt rigtige prinsessestemning. Du kan ikke andet end at blive rolig og afslappet.

  4. Husk også noget dejligt at drikke; kold æblemost, hyldeblomstsaft, urtete.


Giv din hud et boost  

For mig handler ordet “sommerlækker” meget om huden fra top til tå. Velplejede tæer, der titter frem i sandaler og lækker blød hud med en frisk glød - både i ansigtet og på kroppen.

Når jeg rigtig skal have en aften, hvor jeg forkæler mig selv, så er noget af det første, jeg tænker på, en god ansigtsmaske med nærende ingredienser. Jeg starter altid med en maske, for så har den tid til at virke længe, mens jeg ordner de andre ting, jeg gerne vil. Det er vigtigt, at du vælger en maske, der passer til netop din hudtype - vi har alle forskellige behov. Vi har Isangs økologiske ansigtsmasker på shoppen, fordi de netop kun er lavet af naturlige ting og så ingen plastik; det er derfor de er så gode. Start altid med at vaske dit ansigt rent inden du påfører en maske. Det gør, at den trænger bedre ind og virker i dybden.

Når masken er påført er du klar til at at sætte dig med fødderne i vandet og falde til ro - sæt noget afslappende musik på eller lyt til en god podcast. Jeg skrubber altid min hud på benene og fødderne, når jeg tager fodbad. Jeg plasker vandet op ad benene og bruger en skrubbehandske sammen med en hjemmelavet bodyscrub til formålet, da man virkelig får al den døde hud af og får så blød hud af olierne i skrubben. Jeg plejer at bruge den helt simple metode med kaffegrums eller sukker, som jeg blander med en lækker økologisk olie, men der findes en million opskrifter på hjemmelavede scrubs på nettet, hvis man vil prøve noget ekstra lækkert. Hvis jeg bruger sukker, kan jeg godt finde på at dryppe lidt æterisk olie i - det giver lidt ekstra wow-faktor.  

Her om sommeren synes jeg personligt, det ser flot ud med glatbarberede og bløde ben; det fremhæver den gyldne kulør, og så er der et eller andet over følelsen af at hoppe under dynen om aftenen og mærke, hvordan stoffet stryger over huden. Jeg bruger en safety razor til formålet, da skraberen virkelig er et sted, hvor man kan spare på plastik. Tænk bare på, hvor mange Venus skrabere af plastik, man kunne gå igennem på et helt liv. Nej, det er for dyrt og unødvendigt. En safety razor synes dyrere end en “almindelig skraber” ved første øjekast, men du kan bruge den hele livet og skal kun skifte bladet, når det bliver sløvt - og det kan jo betale sig.

Vi har netop fået Isangs safety razor på shoppen. Så lækkert design, den ligger godt i hånden og har lidt tyngde; man kan virkelig mærke kvaliteten.
 Husk at tilføje denne lækre lille sag når du bruger rabatkoden PLASTICFREEJULY og få 25% på din første ordre i juli.  

Husk at tilføje denne lækre lille sag når du bruger rabatkoden PLASTICFREEJULY og få 25% på din første ordre i juli.  

Når huden er blevet skrubbet og den nye fine hud titter frem, så er det vigtigt at sørge for at tilføje fugtgivende pleje til den. Brug en lækker økologisk olie eller en fed kropscreme. Når jeg vil give min hud ultimativ forkælelse og fugt, så bruger jeg en kropsolie med nøje udvalgte olier til brug på huden.

 Vi har også en guide på Bleschus Instagram  @bleschu.eu  fra august 2017, hvor vi viser, hvordan du kan lave en skøn gør-det-selv kropsolie med duftende urter. Klik ind på Instagram eller læs med herunder.

Vi har også en guide på Bleschus Instagram @bleschu.eu fra august 2017, hvor vi viser, hvordan du kan lave en skøn gør-det-selv kropsolie med duftende urter. Klik ind på Instagram eller læs med herunder.

 

Gør-det-selv kropsolie - Guide


De samme regler gælder for huden i ansigtet; rens forsigtigt ansigtsmasken af i cirkulære bevægelser med rigeligt vand og en våd klud, på den måde eksfolierer du blidt. Når alt er renset af og du stråler, så følg op med en lækker ansigtscreme med gode sunde ingredienser og olier, der plejer og beskytter huden, eller en god ansigtsolie. Jeg foretrækker økologisk, koldpresset jojobaolie, da det er den olie, der minder mest om vores naturlige olie på huden. Derfor trænger den nemt ind og fedter ikke på samme måde i ansigtet, som en kokosolie fx gør. Bland gerne en enkelt dråbe af din foretrukne æteriske olie sammen med mængden, du påfører, af din ansigtscreme eller olie - så når den nye højder af duft og pleje.


Efter sådan en omgang vil du opleve ro i kroppen - det er sundt for kroppen at blive plejet, men det er mindst lige så sundt for sjælen at give den lidt mig-tid, hvor velvære og afslapning er i fokus, og hvor hverdagens trummerum er sat på pause. Så kan man mærke sig selv igen bagefter. Jeg tror på, at ved at bruge naturlige sunde produkter med rene ingredienser, som kommer fra naturen, så mærkes en nærhed og en kærlighed til den planet vi har, og en kærlighed til de forunderlige ting, den kan. Når jeg er i kontakt med naturen - i skov, på eng eller ved vandet, you name it - så mærker jeg mig selv mere i nuet. Det er sådan, jeg også har det, når jeg ved, at de ting, jeg bruger på min krop, er lavet af jordens egen slikbutik med omtanke for sundhed og natur. Det er den følelse, vi gerne vil nære hos Bleschu; omtanken, taknemmeligheden og ydmygheden. 

Del din hyggestund med os @bleschu.eu på Instagram og #Bleschu, så vi kan se jeres fine billeder

    Indlæg skrevet af: Rikke Nielsen - Kontakt os for yderligere information.


Ønsker du at skrive for Bleschu, kan du kontakte os på news@bleschu.dk